lørdag den 27. februar 2010

Ai'fo She'mesh (hvor er solen)

Så er det igen blevet tid til en status fra det varme Israel, eller er det?? Nej! Vi ved folk har bedt om regn, og vi skal love for, at vi også har fået regn de sidste dage. Status pt. er, at vi er øen i midten af det store ocean sagt på en anden måde. Vi har fået så meget regn, at jorden ikke har kunnet nå at optage det, og vores gade er blevet omdannet til en midre flod. Vi har begge været vågen mange gange de sidste par nætter, fordi det har tordnet, haglet og regnet så meget, at det ikke var til at sove for - æv! Men udover det er alt vel.


Vi synes begge, at vi er ved at have fundet en hverdagsrytme, men stadigvæk oplever vi så meget, at en almindelig kedelig hverdag aldrig kunne komme på tale!





Purim
Lige nu har de højtiden "Purim." Purim er en jødisk højtid, der bliver fejret til ære for Droning Ester. Ester var en forældreløs pige, som blev opforstret af Mordokaj, og da kongen manglede en ny dronning til hans harem, blev også Ester kaldt ind, og kongen forelskede sig dybt i hende. Ester havde hidtil holdt skjult, at hun var jøde, da Mordokaj havde sagt, at hun ikke skulle fortælle det til nogle. Da kongens første mand, Haman, beordrede alle jødene henrettet, stod Mordokaj selvfølgelig for skud, men ved hjælp af Esters modighed, slap Mordokaj for galjen, og istedet blev Hanman hængt i hans galje, og alle jøderne blev benådiget. Meget kort fortalt, men læs selv Esters bog, hvis du vil vide mere. Mordokaj sendte nu en skrivelse ud, at man hvert år skulle holde en kæmpe fest, for at mindes hvordan sorgen blev vendt til glæde, og hvordan Esters modighed skabte fred for jødernes fjender. Denne fest kaldtes purimfesten, og den kører lidt efter det samme princip som vores fastelavnsfest med hensyn til udklædningen. Det er så bare en anden historie. :)

Søndag var vi i King of Kings. Her blev beretningen om Ester også læst op, og traditionen tro blev der buuh'et og råbt når Haman blev nævnt og jublet og klappet, når Ester blev nævnt. Det var virkelig festligt og super sjovt at være med til.


Mandag var Emmeli til Purimfest på Ben Yehuda street sammen med Lee og Ming-Yong - og det er der, hvor tingene sker. :)



Vi har tilmed også holdt Purim-party på Elwyn, så man kan ikke sige, vi ikke får fejret Purim. Det var noget af en oplevelse! Det var med arabisk DJ, kørestoledans og udklædning til op over begge ører. :) Det var virkelig festligt, men som altid også ret forvirrende, da man ikke forstår et pluk af hvad de siger.




"Hvor I fra? Vi fra Danmark"
Som I nok har erfaret, var vi i starten MEGET påpasselige med at fortælle, hvor vi kom fra, da vi troede, vi straks blev dømt på baggrund af Muhammed tegningerne. Men efter at samtlige vi fortalte det til troede, at DK lå i Norge eller Sverige, blev vi mere rolige. Mange har helt glemt DK i det store Skandinavien. Vi har efterfølgende fundet ud af, at vi til stor forveksling ligner tyskere, hvilket også er en ulempe, for i Israel er tyskere IKKE populærer! Dette skyldes, som mange sikkert har regnet ud, hele Holocaust og Hitler episoden fra anden verdenskrig.

Dette måtte vi opleve på egen krop, da vi på vej ud til den gamle by, fik os en noget speciel oplevelse: Emmeli, Mette (en veninde fra DK) og Anne Maria sad på et firmandssæde, da en ældre, halvbuttet dame med stram makeup satte sig ved siden af AM. Indtil videre intet unormalt, men pludselig tog historien en meget uventet drejning. Damen begyndte at rette på Emmelis ben, fordi de sad overkors, hvortil Emmer blev lettere irriteret, og fortalte os på dansk, at det skulle hun ikke bestemme! Det stødte kvinden ret hårdt, og så begyndte hun ellers at snakke - ikke højt, men med en lav stemme i entoneleje - indtil vi skulle af. Hun sagde meget, men det vi bed mærke i var, at hun kaldte os for en folk islamistiske nazister fra Tyskland, der kun var kommet hertil, for at ødelægge hvad jøderne endelig havde fået. Det var en meget ubehagelig oplevelse, da ingen af os hverken er nazister, islamister, kommer fra Tyskland (hvornår fatter de det?) eller har noget ondt i sinde. Vi vil jo selvfølgelig kun det bedste. :)

På samme måde som der er negativ respons, får vi også meget posiv respons, når vi fortæller at DK er vort fædreland. Til Purimfesten på Elwyn kom en far til en af beboerne og sagde: "I skal være stolte af at være danskere. Det var dem, der gjorde allemest for at hjælpe jøderne under 2. Verdenskrig". Vi satte med det samme gang i vores søde smil, takkede ham og sagde, at det var vi da også meget stolte af! Efter festen var slut kom han igen. Denne gang omhandlede det Vikingerne, der efter hans mening var et af det klogeste folk, der havde levet på jorden. De var bare en smule ubarmhjertelige, det var det hele.. Her ærger man sig lidt over, man ikke selv kender bedre til Vikingernes historie, men han har sikkert ret. :)



Grædemuren
Som før omtalt bevægede vi os torsdag til den gamle by. Vi så dog ikke så meget, da det stod ned i stænger det meste af dagen. Grædemuren nåede vi da lige at se. Den er 15 meter høj og består hovedsagelig af massive udhuggede stenblokke fra Herodes' tid og med murværk langs overkanten fra mamelukkernes og tyrkernes tid. Bagved muren ligger tempelpladsen, og det er her, jødernes gamle tempel har været. Muren er ikke som sådan en del af templet, da den kun har fungeret som støttemur for den vestlige side af Tempelbjerget. Den er dog den eneste rest af hele tempelkomplekset, der overlevede romernes udplyndring af byen for ca. 1900 år siden, og navnet "Grædemuren" skyldes, at jøderne samles her for at begræde tabet af templet.


Hele Voluntør-teamet på Elwyn!

Vi synes, det efterhånden er på tide at give en kort præsentation af vores kære medvolutører her på Elwyn. De er alle super flinke og specielle på deres helt egen måde. Selvom aldersforskellen er stor, fungerer vi som en lille familie, og vi kan på ingen måde klage, da alle damerne elsker at vaske op, bage kage og sørge for alt det praktiske. Men her kommer lige en præsentation:

- Lee, Sydkorea (til venstre for AM): Lee er meget interesseret i at tage billeder, og Emmeli står da gerne model for ham, selvom han gang på gang nægter at fortælle hende, at hun er en Hollywoodstar. :) Han er altid smilende, selvom han ikke forstår noget som helst af, hvad vi siger til ham.

- Sung Eun, Sydkorea (til højre for Emmeli): Er den mest fornuftige af alle Sydkoreanerne. En stille og rolig fyr der tænker på alle og har helt sikkert sit hjerte med i alt. Derudover smasker han en del, og vi ved nu hvorfor, vi er blevet tvunget til at lukke munden, når vi spiser.

- Ming-Yong, Sydkorea (er ikke på billedet): Ham har vi egentlig ikke set så meget til, men han er nok den bedste af de tre til engelsk. Han har været her længe og har været i Kibutz før, så ham kan man altid rådføre sig med, hvis der er noget man mangler svar på.

- Katarina, Sverige (mellem AM og Emmeli): Hun er voluntørenes mor, da hun har været her længst tid (siden Septemper). Hun ordner alt det praktiske og papirarbejdet, så alt bliver nået til tiden. I starten ville hun ikke snakke svensk til os, men vi har dog med tiden fundet ud af, at hun forstår alt dansk, og hun begynder også af og til at snakke svensk til os, skønt!!

- Irma og Tula, Finland (de to nederste): På mange måde ligner de hinanden. De er begge rigtig søde, og de kan stort set ikke et ord engelsk. Dette resultere af og til i nogle misforståelser, da tegn til tale åbenbart også er forskeligt fra finsk til dansk. De er begge meget glade for kager, både at bage og spise dem, hvilket kommer os andre til gode - mmm..

- Adri, Holland (Længest til højre): Hun er også en ældre dame, men dette er ikke til at mærke på hendes væremåde. Hun er altid med på noget vildt, og så snakker hun konstant. Hun er meget sød og tænker altid på andre. Hun er nu desværre rejst tilbage til Holland, og det er helt klart at mærke, at hun ikke er her længere! Men sådan er det jo, og pludselig fandt vi ud af, at vi var de næste, der skulle rejse. Tiden flyver bare afsted!!


Bloggens sætning:

"A'nee holechet le'choll a'ru'chat tso'ho'reye'eem" (Jeg går til frokost). Brug det, hvis I engang skal arbejde her. Så bliver de helt vilde og synes, det er fantastisk , at vi er så gode til hebræisk!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar