Sabbat

Bo'ker tov!

Så har vi startet en ny uge på Elwyn. Vi er begge meget trætte, selvom man ikke ligefrem kan sige, at vi spæner rundt.

Livet på Elwyn siden sidst

Vi har i den sidste uges tid smagt på livet som handicaphjælper i Israel, hvilket er meget anderledes end i DK. Vi står tidligt op og får lov til at være med i morgen arbejdet, hvor vores job bare er, at være der for dem, redde deres hår og give dem strømper på. Det hele forgår på samlebånd - alle bliver taget op halv syv for at sidde i kø til badeværelset, hvor plejerne står klar med en bruser. De bliver vasket, får tøj på og derefter sat ind i fællesrummet. Dette rum minder på mange måder om et legehus med lave vinduer, katte og en mærkelig lugt, der ikke kan beskrives. Det er så her, vi kommer ind i billedet: Vi gør dem færdige, og hjælper dem med morgenmaden. Resten af formiddagen går med aktiviteter, der egentlig mest består af at gå tur med dem og prøve at stimulere deres sanser. Det er meget hyggelig. Der er ikke noget bedre end et smil fra en af dem, så er dagen reddet. En af fordelene, ved at vi lever i det lokale, er, at vi er tvunget til at lære det mest basale handicapvenligt hebræisk. Det er svært, men det går bedre og bedre for hver dag, der går. Emmer er en knag til grammatikken, mens AM er gode venner med den basale bydeform. Hun blev nemlig hurtigt klar over, at grammatik kun hører skolen til, og hun har nu udviklet et nyt sprog, der er en blanding af engelsk, hebræisk, dansk og en masse underlige lyde hun fremstammer, mens hun peger i alle mulige retninger. Man kommer langt med gæt og grimasser hernede!

Her er lige en liste vores mest brugte ord:

1: Bo'ker tov = godmorgen

2: Lei'la tov = godnat

3: Dochli (f), dochel (m) = spis

4: De'schti (f), de'schte (m) = drik

5: Ken = ja

6: Lo = nej

7: Ai'fo = hvor

8: To'da = tak

9: B'se'der = okay, fint

10: Sha'bat = lørdag

Vores weekend er torsdag og fredag, og i denne weekend besluttede vi os for at komme væk og tog derfor tilbage til Tel Aviv, hvilket er en helt fantastisk by!

Turen til Tel-Aviv (d. 17.-19. feb.)

Da vi nåede vores hotel onsdag aften, glemte vi nærmest helt, hvordan det lugtede på Elwyn, for her var NICE! Det var et tre-stjernet hotel med værelse på 9. sal, hvilket indebærer udsigt over byen og havet - et helt ubeskriveligt syn, der ikke kan samles på et billede, men vi prøvede:

Efter vi havde pakket lidt ud, gik turen af strandvejen ned til den nærmeste MD (vi skulle bare have noget andet end syltede grønsager i olie og falafler), og sjældent har vi oplevet en big mac menu så velsmagene.

MD lå næsten ned til vandet, så efter et veloverstået måltid gik vi ned til stranden. Endnu engang blev vi forundret, for stranden mindede på ingen måde om DK standard. Sandet var meget fint og blødt, og det lunede helt om tærene, når man gik i det. Dernede var der en lille café, hvor vi kunne side og nyde vores medbragte Mac Flurry.

Torsdag

Torsdag var vi på rundtur, hvor vi startede dagen med at tage en bus til Jaffa. Jaffa er den gamle bydel til Tel Aviv, og denne bydel stammer helt tilbage fra Noas tid. Da syndfloden var overstået og Noa, hans familie og alle dyrene igen kunne bevæge sig rundt på landjorden, slog Noas yngste søn, Jafet, sig ned på et smukt højdedrag og kaldte det Jaffa (Jaffé betyder smuk på hebræisk). Det er også helt klart hvorfor, da det er et rigtig flot sted. Det gamle klokketårn er indgangen til Jaffa og er bygget i 1906. Hvert af dens mosaikfyldte vinduer skildrer forskellige kapitler af byens historie.

Herfra gik vi gennem de små gader op til St. Peters kirken, der er bygget i 1906. Kirken er dedikeret til apostlen Peter, da man mener, det er i dette område Gud gennem Peter genoplivede Tabitha (Ap.) i graveren Simons hus. Man mener, døren til graveren Simons hus stadig står den dag idag, så det måtte vi finde, men det var lettere sagt end gjort. Selvom vi var udstyret med kort, tog det os en time at finde den dør. Det var det der med at vende kortet rigtigt, der af og til glippede for os. Vi gik ned ad mange smalle gader, der på mange måder minede om gaderne på Jesu tid og endelig fandt vi døren!

Da Herren havde påbudt Jonas at gå til Nineve (Jonas 1, 3-4), var det fra Jaffas kyst, han sejlede, da han forsøgte at flygte fra Herren. Der er idag et springvand til minde om den hval, Gud sendte, og som slugte Jonas:

Jaffa havde også et stort loppemarked, som vi besøgte, og her var det tydeligt at se forskellen på AM's og Emmers måde at tackle arabere. AM tager sin taske meget tættere ind til sig, kigger ned i jorden og tror det værste om dem alle. Men når der skal pruttes om prisen, er hun klar, og for det meste lykkedes det hende også - man er vel ikke fars pige for ingenting! Emmer derimod er hende, der går i dialog med dem, og spørger dem om hjælp, og selvfølgelig er de flinke og hjælpsomme - de er jo bare mennesker som os, og ikke uhyrrer som AM frygter.

Efter en times gåtur havde to noget frustrerede kortlæsere med meget ømme føder nået frem til museet Independence Hall. Bygningen var den tidligere embedsbolig for Tel Avivs første borgmester Meir Dizengoff, og det var her Israels uafhængighedserklæring blev underskrevet den 14. maj 1948. Vi ankom ti minutter over to, og selvfølgelig lukkede de klokken to - too bad. Men vi havde ikke tænkt os at græde over spildt mælk, så vi skynde os videre til Shalom-tårnet. Shalom-tårnet hæver sig over 35 etager, og var engang Mellemøstens højeste bygning. Den dag idag er den stadig speciel for jøderne, da det var på denne grund, at de jødiske bosættere opførte deres første bygning i 1909 i Jaffas forstad Tel Aviv. Her havde vores højt elskede guidebog lovet os et shoppingcenter på fire etager, men istedet var bygningen ren kontorlokaler og en masse billedegeil. Kedeligt.

Turen tilbage til hotellet var lang, og vi var godt smadrede i fødderne, da vi endelig nåede frem. Efter sådan en en hård tur syntes vi selv, vi havde fortjent en god middag på Tel-Aviv bistro, så vi gjorde os i stand og drog afsted. Det var en super hyggelig og afslappende aften med god mad og betjening, men tjeneren valgte dog lige at påpege at sevicen ikke var med i regningen og gav Emmer en lille bakke til drikkepenge.

Fredag

Fredag havde vi afsat til total afslapning på stranden og solbadning, men selvfølgelig var det den eneste dag, hvor solen ikke havde tænkt sig at skinne - typisk!

5 gode ting ved Israel

1. Naturen er helt fantastisk - kom ind i kampen Vestjylland!

2. Jordbær koster kun 7 NIS (9 kr.) pr. kg.

3. Man får fortalt hvor smuk man er minst to gange om dagen.

4. Vejret er næsten altid godt.

5. Der er altid noget nyt at se.