Ørkenturen

Solen er vendt tilbage, og vi sidder pt iført sommertøj ude i solen og nyder vores nyindkøbte jordbær og honningmeloner - mmm... AM sidder og klør sig over hele kroppen, hun har nemlig erhvervet sig rundregnet 40 myggestik på en nat fordelt på hele kroppen - knap så skønt! Hendes råd til alle der vil undgå dette er: Luk aldrig en myg ned i sovepose ude i ørkenen, fordi du i søvne tror, den vil dø af iltmangel, og du derved vil få fred, for det gør den IKKE!! Emmeli slap heller ikke, men hendes har heldigvis lagt sig igen, og det noget opsvulmede øje har fortaget sig - dejligt! Som I nok kan regne ud, har vi været på ørkentur i weekenden, hvilket der kommer mere om senere. Vi vil nemlig starte et helt andet sted, torsdag den 4. marts om morgenen (hvis nogen skulle have glemt det er det Emmelis fødselsdag, skynd jer at sig tillykke!)

Emmelis fødselsdag

AM havde fået alle voluntørene op kvart i seks, da de havde bestemt sig for at vække hende med fødselsdagssang og dernæst spise morgenmad sammen. Alle var pænt trætte, da vi aftenen i forvejen havde holdt afskedsfest for Andri. Da festen sluttede omkring klokken 23, begyndte AM at bage snegle og altid søde Lee hjalp hende, hvorefter det gik op for AM, at grunden til hans hjælpsomhed skyldes, at han selv skulle bruge ovnen til at bage hans kage færdig, og før vi vidste af det, stod vi med et hav af kager, der alle blev serveret for Emmeli næste morgen. Det hele gik som det skulle, selvom Emmeli var noget frustreret, da hun fik besked på at blive i sengen til klokken halv syv; "Jamen mine forældre ringer jo klokken syv!" Men vi nåede det hele og havde en rigtig dejlig morgen allesammen!!

Ørkentur

Klokken halv otte gik turen så videre til Joffihuset, hvor vi skulle mødes med de andre og sammen drage ud i ørkenen. Det var stadig koldt i Jerusalem, og vi havde kun taget et par korte bukser med i tilfælde af lidt sol. Det viste sig dog, at de korte bukser var de eneste, vi gik i, da vi i ørkenen nærmest nåede de 30 grader, hvilket var rigtig dejligt.

Vores første stop var ved en grotte. For at komme rigtig ind i grotten skulle vi møvre os ind på maven. Der var helt mørkt, og vi klatrede i en lang slange, uden rigtig at vide hvad vi kom ind til. Men da vi først kom ind i grotten, var der flere store hulrum. Det var en helt vild fed oplevelse og tilmed rigtig flot, hvilket man ikke just kan sige om tøjet, vi havde på. Vi lignede cirka to grå elefanter med ridser på albuerne efter vores tur derinde.

Fra grotten forsatte vi længere sydpå til en naturpark ved navn En Avedat. Dette var et meget fantastisk sted med store klipper og små vandfald. Parken er en gammel by, som er bygget af nabatinerne. Dette var også et vigtig centrum i den romerske og byzantiske periode (omkring Jesu levetid).

Bagefter en rask gåtur kørte vi videre og holdte et kort stop for at se udover det kæmpe krater. Israel har tre kratere; et lille, et stort og et kæmpe krater, der alle ligger i den sydlige del af Israel. Ingen ved helt hvordan disse kratere er opstået, men der findes tre hovedteorier for det:

1: Kraterne havde fungeret som bundpropper efter/under syndfloden (1. mos, kap. 6-10).
2: Jorden er bestående af plader. Disse plader har resulteret, at jorden igennem mange tusinde år har forskubbet sig og derved dannet disse krater
3: For cirka 4000 år siden var der en metor regn over jorden, og dette er grunden til kraternes opståen. Belæg for denne påstand kan hentes i Bibelen (1. mos, kap. 19, v. 23-24): Da Herren ødelagde Sodoma og Gomorra lod han det regne med svovl og ild!

Første nat skulle vi overnatte i det kæmpe krater, men inden vi kunne slå lejr, var vi på en mindre vandretur, hvor vi fik Guds bogmærke at se. Det bliver det kaldt, fordi der er en makant ændring i naturen netop på dette sted.

Efter denne mindre gåtur var det tid til at slå lejr og spise vores medbragte pulver kartofelmos og halvgennemstegete pølser, som Emmeli havde kokkereret. Pølser er bare ikke nemme at bedømme over bål! Resten af aftenen gik med bålhygge, pandekager og fødselsdagssang for Emmeli. Og klokken var ikke mange før folk kravlede i soveposerne..

Fredag:
Fredag startede tidligt. Vi forlod pladsen omkring halv otte og tog på en længere vandretur rundt i det kæmpe krater. Det var vildt imponerende, og det syn kan slet ikke vises ordenligt på et billede. Efter vandreturen op og ned af bjegene begav vi os mere nordpå i Negev-ørkenen hvor flerfarvet sand optræder. Igen er der forskellige teorier om hvorledes denne farvenuance er opstået, men den mest brugte teori er, at Gud, efter at have skabt jorden, børstede sine hænderne, hvorefter alle resterne faldt ned på jorden i denne del af ørkenen. Om dette er den sande teori kan vi kun gætte på.

Vi var ret overraskede over alle de planter, der kunne leve i ørkenen.

Næste stop var et mindesmærke for et atentat på en skolebus, hvor mange børn omkom. Dette atentat fandt sted i 1950, og mindede os om, at Israel ikke kun er et smukt og idyllisk paradis, men at den barske virkelighed også er værd at huske på.

Turen forsatte gennem skorpion-passet til En Wadi, hvor vi tog på en vandretur , hvilket både bød på bjergbestigning og skøn natur. Dette var noget af en udfordring, da der både blev klatret med hænder, klatret i rep, gået i vand og kravlet på meget små trapper. Men et rigtig godt billede af den flotte, men også barske natur ørkenen byder på, var det.

Efter denne vandretur forsatte vi lidt længere nordpå til Melørkenen, hvor vi skulle overnatte den anden nat, og det var ørkenlandskab, som vi kender det. Men vi var ikke alene. Mega mange myg havde netop også besluttet at slå lejr samme sted som os, og selvom vi begge smurte os ind i "gå væk myg," fattede de ikke rigtig budskabet, og vi blev stukket over hele kroppen bogstavelig talt fra den ene ende til den anden - av!! Men det var et rigtig hyggeligt sted, og resten af aften stod på bålhygge, historier, popkorn og selv medbragte supper - mums, eller!?

Lørdag:

Lørdag var store badedag. Den startede dog ved et bjerg, hvor en sten symboliserede Lots kone, der blev til en saltstøtte, efter hun havde vendt sig og set ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, selvom Herren havde befalet dem ikke at se sig tilbage på deres flugt (1. mos, kap. 19). Det mest kendetegnende ved bjergkæden var dog, at bjergene faktisk består af 95 % salt. Ja - vi nærmer os nemlig det døde hav, som var det næste på listen. Det døde hav består af salt med vand, hvilket resulterer i, at der ikke er noget liv i havet, da ingen fisk kan leve med en så høj saltprocent - deraf navnet. Vi fandt da også ud af, at man skal passe på med at drikke vandet, når man bader, da en halv deciliter af havvandet, skulle være nok til at sende én til udpumpning. Syret! Vi dyppede dog bare benene, men de var også godt saltede, da de efterfølgende tørrede.

Næste stop var Masada, hvilket viste sig at være den hidtil hårdeste bjergbestigning, vi endnu har været udsat for på denne ørkentur. Hvor hårdt de andre bjerge og vandreture end havde været, så var det her bare værre! En 40 minutters lang tur 400 m stik opad viste sig at gemme nogle gamle ruiner fra et gammelt fort fra år 161 - 143 f.kr.. Kong Herodes byggede i år 37 - 34 f.kr. et palads på denne meget store fæstning, hvor han efterfølgende også holdt til.

Myten om Masada siger, at jøderne i år 66 e.kr. eroberede Masada fra romerne under den første jødisk-romerske krig og byggede et lille sikkert samfund med omkring 1000 mænd, kvidner og børn. I år 73 indtog romerne Masada igen, og som en sidste udvej havde alle jøderne begået selvmord, inden romerne nåede ind på fæstningen. Hellere det end at havne i romernes hænder. Dette blev et flot symbol på jødernes modstand mod alt fremmed i landet. Turen ned var ligeså lang men knap så hård. Vi var dog glade for, vi havde gjort det, da alt var overstået.

Det sidste stop på denne ørkentur var naturparken Ein Gedi, som indeholder en masse små kilder, vandhul og vandfald, som man kan bade i. Og det var lige, hvad vi havde brug for, efter en så hård dag på Masada.

Det var så den ørkentur, og hjemme ventede der os et strømløst hus og koldt vand i badet. Ikke lige det, man havde håbet på. Det var bare nederen!

Ugen der kommer

På torsdag påtænker vi at tage til Bethlehem, hvis vi kan komme til det. Der har været nogle sammenstød mellem jøderne og palæstinenserne i den gamle by i fredags, så det er ikke sikkert, det er en god idé at tage til Bethlehem så kort tid efter. Men vi venter lige og ser. Vi satser dog på, at føre vores plan ud i livet alligevel. :) Fredag står den på lokaltur til Ein Kerem, som ligger 30 minutters gang fra, hvor vi bor. Vi har nemlig fundet ud af, at der ligger en masse spændende steder dernede, så det skal helt kart også lige tjekkes ud. Vi håber dog ikke, det lovede regnvejr kommer til at påvirke turen. Ellers kalder arbejdet jo, som det stadig går rigtig godt med.