Og det skete i de dage...

Shalom DK..

Så er det atter tid til en lille opdatering af vores kære blog, og også denne gang er der en masse at fortælle. Vi har valgt at give bloggen overstående titel, fordi de sidste to uger har gået under temaet Jesu' fødsel og opvækst. Først skal vi dog lige have en lille status fra hverdagen i Jerusalem city/Elwyn.

Kulturchokket

Vi har de sidste par uger for alvor stiftet bekendskab med konflikten hernede. Vi har ikke været berørt af uroligherne i den gamle by, men har derimod pludselig fået en idé om, hvorledes det ikke blot er jøderne men også araberne, som har en historie og en følelse af, at deres fædreland er blevet kapret. Anne Maria, der klart har været den mest bekvemte ved hele kulturen, blev dog alligevel provokeret til sit inderste, da hendes araberkolega en dag fandt på den påstand, at hun var bange for arabiske folk. Hun blev noget forbløffet over dette udsagn men lod sig ikke videre påvirket. Efter noget tid begyndte provokationen dog for alvor at tage fat i hende, og hun gik hen og understregede med hænderne i siden, at det jo ikke var araberne, hun var bange for, men for at være alene pige blandt en masse arabiske mænd. Den forstod Josef også godt med et noget forbløffet blik!

Ellers har Emmeli afsluttet sin hebræiske undervisning med et flot 12-tal og er nu begyndt at lære arabisk. Det er ligesom det sprog man skal kunne, hvis man vil forstå noget som helst af, hvad de ansatte snakker om, da de er arabere hele bundtet. Hun har allerede haft sin føste lektion i det arabiske alfabet af hendes egen privatlærer. Fint skal det være, men arabisk er virkelig noget, der trækker tænder ud! Øvelse gør mester, så det er bare at klø på. :)

Anne Maria bruger mere taktikken at høre hvad de andre siger og gentage ordet eller vendingen, indtil den sidder. Grammatik er ikke noget, der står højt på hendes huskeliste. Men vi klarer os og kan begge gøre os nogenlunde forståelige - sådan da. ;)

Og det skete i de dage...

Den 11/3 var vi i Bethlehem, hvor Jesu fødsel, som alle nok er klar over, fandt sted. Den 12/3 bevægede vi os ned i lokalområdet Ein Kerem, hvor man mener Johannes døberens forældre, Elisabeth og Zakarias, og senere også Johannes døberen boede. Det var også her Jomfru Maria mødte Elisabeth, hvorefter hendes foster (Johannes d.) blev fyldt af helligånden. Specielt på denne tur havde vi overgivet os til den israelske tænkemåde; "vi ta'r det, som det kommer!" Dette havde dog også sine konsekvenser, da vi begav os på vej og vidste, at vi denne dag skulle besøge en masse store og flotte kirker, som lå op af bjergsiden - dermed sagt at der hele tiden skulle gåes op og ned af bjerget. Hvad vi dog ikke lige havde kalkuleret var, at kirker også har fået på mode at have åbningstider, og selvfølgelig havde de allesammen netop lige begyndt deres middagspause, når vi stakåndet, svedende og alt for tørstige nåede deres indgang. Det gik ikke værre eller bedre, end at vi måtte besøge kirkerne to gange; én for at tjekke deres åbningstider og derefter igen når de havde åbent. Mon ikke det også var bjergvandring nok for den dag!?

I denne weekend (d. 17-19/3 ) har vi været i Nazareth. I denne by er Jesus opvokset, og det var her, ærkeenglen Gabriel kom til Maria i et syn og fortalte hende, at hun skulle føde Messias!

Vi vil nu tage jer med på en rejse 2000 år tilbage. Det er den selv samme rejse, vi har fået lov at opleve de sidste to weekender, og her er seværdighederne opstillet kronologisk. God fornøjelse!

Bebudelseskirken (Nazareth)

Denne kirke ligger i centrum af Nazareth og er idag Mellemøstens største kirke. Vi var også noget overvældet, da vi gik ind af den store port. Hele gårdhaven vidnede om, hvorledes kirken i høj grad er en international kirke, som modtager gaver fra hele verdenen. Kirken er katolsk, hvilket også var nemt at se, da Maria var centrum for al tilbedelse, alle de katolske kors og så selvfølgelig skriftestolene. Under kirken ligger den grotte, hvor man mener, Maria boede, da bebudelsen fandt sted. Kirken har været ødelagt mange gange gennem historien, og den kirke, der står der i dag, er bygget i 1969, og indeholder ruinerne af de gamle kirker, hvilke er bevarede og ses flere steder. Udenfor lagde vi særligt mærke til en af mange statuer. Den forestiller Jomfru Maria stående som Herrens tjenerinde, hvor der ved foden af hende ligger en slange, hvis hoved hun er ved at knuse med hendes venstre fod. Dette er et symbol på, hvorledes hendes afkom skal knuse slangens hoved - Jesus knuste slangens (djævelens hoved), da han døde og opstod igen.

Marys Spring (Ein Kerem)

Efter Maria var blevet befrugtet af helligånden, hørte hun hvorledes en slægtning ved navn Elisabeth også var blevet med barn. Elisabeth var langt oppe i årene og havde aldrig været i stand til at føde børn og dermed føre slægten videre, hvilket var en mindre katastrofe. Hendes mand Zakarias var præst og havde hele hans liv bedt om en søn. En dag viste Gud sig for ham i tempelet og fortalte, at han skulle få en søn, og ligesom med alt andet Gud har sagt, skete dette selvfølgelig også. Gabriel fortalte Maria under bebudelsen, at Elisabeth også var med barn, og da forstod Maria Guds storhed (Luk. kap. 1, v. 38). Maria tog afsted for at besøge Elisabeth, og man mener, at Maria hvilte sig ved dette springvand og drak af dens vand, og derfor er vandet i dag helligt, hvilket giver pilgrimmene en stor trang til at drikke af vandet. Det er bare ikke så god en idé, da der er meget store skilte ved brønden, der advarer om, at vandet sundhedsskadeligt - lidt ironisk! Emmeli tog dog alligevel chancen..

Besøgelseskirken (Ein Kerem)

Da Maria ankom til Elisabeths hus, sprang barnet i Elisabeths mave op, og man siger, at det var her, Johannes døberen blev fyldt af helligånden, hvorefter Elisabeth bryder ud i jubel og lovpriser Herren. Besøgelseskirken er bygget på det sted, hvor Maria og Elisabeth mødte hinanden for første gang efter befrugtelserne, og det var tilmed også her Johannes voksede op. Kirken er bygget omkring en "stor" sten, hvor man mener, Johannes blev gemt bag, da Kong Herodes ville slå alle børn under to år ihjel i Bethlehem og omegn. Kirken er i besiddelse af hele to klokketårne, hvilket symboliserer de to kvinder, som også optræder på nedenstående statue.

Johannes Døberen kirken (Ein Kerem)

Denne kirke er endnu en meget flot kirke. Man må sige, de virkelig forstår at gøre noget ud af det! Specielt for denne kirke er, at den er bygget oven på en grotte (hvad sker der for dem og deres grotter!?), og i denne grotte mener man, at Johannes Døberen er født (Luk. kap. 1, v. 57-66). Derudover har de bevaret flere dele af den første kirke på dette sted heriblandt mossaikgulvet, som næsten er det første, man ser, når man går ind i kirken.

Herefter begav vi os på tur til den rusisk-ortodokse kirke, som klart udefra er den smukkeste kirke i Ein Kerem.

Fødselskirken (Bethlehem)

.. Og så nåede vi Fødselskirken. Da der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden, skulle hver familie drage til deres by for at lade sig indskrive - i Maria og Josefs tilfælde Bethlehem. Her fødte Maria, som man nok efterhånden er klar over, i en stald, da der ikke var plads til dem i herberget. Arkæologisk set har man aldrig fundet beviser på en sådan stald, men man har derimod fundet en grotte, hvor undfangelsen muligvis har kunnet have fundet sted, og hvad gør man så, når man står med en grotte, der højst sandsynligt er sket noget helligt i? Man bygger da selvfølgelig en kirke oven på den! Udefra er kirken meget ydmyg i modsætning til mange af de andre kirker, vi har været i, og efter at have gået igennem den meget lave port kommer man ind i en meget gammel kirke, der alligevel har en hel speciel, katolsk stemning over sig. Køen for at komme ned i grotten var virkelig lang, så vi snød og betalte os fra at komme foran i køen, hvilket oven i købet var med guide. :)

Nede i grotten var der et mærke i form af en stjerne der, hvor man mener, stjernen skinnede ned julenat + et lille alter med et billede af et krybbespil. Apropos krybbespil, så har vi fundet ud af, at vi begge har en svag side for alt, hvad der hedder krybbespil - især i oliventræ. Så med hjem fra Nazareth havde vi tilsammen erhvervet os ikke mindre end syv krybbespil i forskellige størrelse, nogle med musik og nogle uden. Vi gruer begge for, hvordan de skal komme til DK!!

Mælkegrotten (Bethlehem)

Ikke langt fra Fødselskirken ligger Mælkegrotten. Man mener, at denne grottes hvide farve er opstået, fordi Maria tabte noget af hendes mælk her, da hun ammede Jesus. Idag er den meget besøgt, og et savn fortæller, at hvis man spiser af grotten, vil ens barm blive velsignet med mælk i overflod, så dette skulle vi selvfølgelig også prøve! :)

Den Hellige Josefs Kirke (Nazareth)

Denne kirke ligger lige ved siden af Bebudelseskirken. Under denne kirke har udgravninger fundet frem til en grotte, hvor man mener, Josef havde sit tømmerværksted, hvilket medfører, at det var her, "familien Jesus" boede, og Jesus opvoksede og arbejdede. Vi kunne ikke komme ned i selve grotten, men flere åbninger viste os et lille glimt af, hvad der gemte sig. Vi var begge enige om, at denne oplevelse var helt specielt, da vi kunne se ruinrester fra det hus, Jesus havde boet i som lille. Det var helt unikt og skal helt sikkert opleves!

Ugens to nye venner!

Da vi var i Ein Kerem, fandt vi et par souvenirs forretninger. De var dog ikke så store og prangende som dem, vi kendte til fra Jerusalems centrum, men en af handlerne blev ved med at henvende sig til os. Vi besluttede os at kigge ind, og han var vild ivrig efter at vise os det ene og det andet, og fortælle hvor smukke vi var, osv.. Emmer var intereseret i en Beduin-hue, mens Anne Maria blev ved med at afvise ham, så han tilsidst fattede det! Selvom Emmeli havde købt hendes hue og var på vej ud, blev han ved med at snakke om, hvordan vi endelig skulle komme tilbage, så han kunne skænke os arabisk kaffe med mere. Vi takkede pænt ja og begav os hjem. Hjemturen var klart den hårdeste, da vi skulle gå op af bjerget hele vejen. Solen var ved at gå ned, og vi var begge ved at være meget trætte efter at have vandret en hel dag. Vi havde egentlig opgivet håbet om nogensinde at se vores seng igen, da en bil mødte os og dytede. Til vores store forbavselse så vi, at det var Beduinmanden på vej hjem fra arbejde. Han ville give os et lift, og det fik vi - også lige til hoveddøren. TAK FOR HJÆLPEN BEDUINMAND!!

(Til dem der lige sidder og tænker, hvad en Beduin nu lige helt præcist er, så kan vi lige kort opsummere, at det er en af de mest fuldkomne araber, nomade og kvægvogter på én gang. Hovedparten lever i Negev ørkenen eller i mindre landsbyer, hvor de bor i telte eller forfaldne huse, mens de dyrker jorden og vogter får og geder. Tidligere vandrede Beduinerne frit mellem Transjordan, Judeæørkenen, Negev og Sinai, men efter de nye internationale realiteter i starten af 1950'erne, måtte de erkende, at de herefter kun kunne bevæge sig i ca. 10 % af dette område).

Da vi ankom til Nazareth sent onsdag aften, og skulle finde vores hostel i en ny, arabisk, mørk by, var vi ikke lige så hooked på situationen! Vi begyndte at gå ind i den gamle bydel, som udelukkende består af små, mørke gyder uden nogen form for vejnavne. Da vi havde gået lidt og allerede var faret vild på kortet et par gange, mødte vi tilfældigvis en arabisk pige fra bussen. Da hun spurgte, om vi behøvede hjælp, havde vi måske regnet med, at hun ville kigge på kortet, tænke og dernæst fægte med armene i retningen af hostelet - men nej! Hun sagde: "Kom!", og så fulgte hun os hele vejen gennem alle gyderne, forbi en folk unge arabiske rabeller, som vi ikke lige var så glade for at møde på det tidspunkt og helt hen til den lille, smalle indgang til hostelet. Hun var klart vores skytsengel den aften. Vi tør ikke tænke på, hvornår vi havde fundet stedet uden hende. TAK FOR HJÆLPEN ARABERPIGE!!

Ugen ud
I denne uge står den på Masada Musical søndag aften. Dette er en engelsksproget musical over hændelsen på Masada omkring år 70 e.kr. (se ørkenturen blog). Det der er specielt ved netop denne musical er, at den er skrevet af danskeren Johny Noer og opført af "the danish musical society". Torsdag står den på en guidet tur sammen med voluntørene i Joffihuset til Jeriko, og før vi for set os om er det påske - VILDT!!! I den kommende uge fejrer jøderne højtiden Pesach, der minder os om dengang, Moses førte isralitterne ud af Egypten og væk fra Faraos slaveri. Det var faktisk også denne højtid, Jesus i sin tid fejrede Palmesøndag, ved at ride ind i Jerusalem på et æsel.

Det var vidst alt for nu. Hav det rigtig godt, til vi ses igen!