Le'hi'ra'ot Elwyn

Shalom

Så er det vidst ved for alvor at være tid til et blogindlæg igen, da det jo næsten er en hel måned siden, vi sidst fik taget os sammen til at skrive. Det er såmen ikke fordi, der ikke er sket noget den sidste måneds tid, der er værd at skrive hjem om, tværtimod er der sket så meget, at der stort set ikke har været tid at skrive hjem!

Vi stoppede begge med at arbejde på Elwyn i onsdags og har nu nydt et par fridage i Jerusalem, hvis man dog kan kalde sightseeing at have fri!? Vi har netop planlagt vores ferie færdigt og rejser fra Jerusalem på mandag, hvor turen herfra går til Tel-Aviv, hvor vi skal besøge Independece Hall museum, som er stedet, hvor uafhængighedserklæringen blev underskrevet i 1948 og et tilhørende bibelmuseum. Samme dag rejser vi videre til Eilat, hvilken er Israels sydligste ferieby som grænser op til Det Røde Hav. Her står den på ren afslapning de næste otte dage frem. Hvad der helt præcist skal ske i Eilat er stadig uvist, men vi har planer om at snokle i koralrevet, på undervandsmuserum, bade med delfiner og så arbejder vi på at tage med en guided tur til Egypten, men da vi vil hentes på den israelske side af grænsen, er det ret svært at finde et ordentlig rejsebureau til ordenlige penge, men nu må vi se. Fra Eilat rejser vi d. 26. maj til Jerusalem igen, hvor vi skal se bymuseet i Davids tårnet og om aftenen et tilhørende lysshow. Fra Jerusalem går turen så til Tel Aviv igen, og lørdag en 29. maj kl. 16 flyver vi fra Tel Aviv mod Kastrup. Vi ankommer i Kastrup ca. klokken 22 dansk tid, og har lejet et værelse for natten. Den 30. maj sætter vi så kursen mod Herning, hvor vi klokken 14:30 ankommer på Herning banegård! Men alt dette er der jo stadig lang tid til ;-), så lad os nyde det forjættede land og kigge tilbage på, hvad vi har oplevet den sidste måneds tid.

Siden sidst

Gennem de sidste 3 uger har vi oplevet en hel masse. Vi har været på spaophold ved Det Døde Hav, kørt Genezareth sø rundt i bil, besøgt Decipelskolen, været til joffiaftner, i King of Kings, på Holecaustmuseum, set dødehavsruller, grillet en masse, slikket sol, arbejdet en del og som før nævnt nu også sagt farvel til vores dejlige arbejdsplads gemmen de sidste tre måneder. Det er vildt, at tiden er gået så hurtig, og at vi om fjorten dage er på vej hjem til Danmark...

Ellers har Emmeli brugt de sidste par uger på at gå til læge næsten ligeså jævnligt, som hun skifter tøj. Hun har nemlig erfaret sig nogle røde knopper på brystet, halsen, ryggen og nakken, som godt kunne minde om en slags eksem. Men det er det højst sandsynligt ikke, da ingen læge kan finde ud af, hvad hun fejler. Hun har nu været til lægen på Elwyn to gange uden en forbedring, og det er ikke helt nemt, da han faktisk ikke snakker engelsk. Så her måtte hun jo så finde sit gebrokken hebræisk frem og prøve at forklare ham hele situationen, hvorefter hun fik noget steoridcreme at smøre det med. Da dette ikke virkede og lægen ikke kunne se, hvad der var galt, ringede hun til en amerikansk læge, betalte 400 NIS for konsultationen og fik her en ny creme, hun skulle smøre sig med - stadig uden forbedring. Nu har hun så købt et hav af tørklæder til at skjule udslættet med, og så må vi tage den, når vi kommer til Danmark. Nu er der brugt nok penge på lægeregninger!

Holecaustmuseum

Torsdag den 22. april besøgte vi Yad Vashem, som er Israls største Holecaustmuserum og meget kendt. Da vi skulle holde fest om aftenen, havde vi ikke så meget tid derinde, men det var dog nok til, at vi gik derfra med en meget dårlig smag i munden. Museet omhandlede selvfølgelig mest udryddelsen af jøderne, men de var også gode til, at få lavet et kronologisk forløb på hele krigen, hvor de fortalte hvilke lande, der blev indvaderet og hvor mange jødiske liv, det kostede. Da vi nåede til rummene, der omhandlede konsentrationslejrerne, blev det meget barskt, men det er det jo altid, når det emne skal diskuteres. Som noget helt specielt så vi pludselig i et af rummene en stander, der fortalte om de danske fiskere, der natten mellem d. 1. og 2. oktober 1943 hjalp næsten 6000 jøder til Sverige, da samarbejdspolitiken mellem Danmark og Tyskland var brudt sammen og jøderne ikke længere var i sikkerhed i Danmark. På standeren stod der, at det var et prægtigt eksempel på et helt folk, der gik sammen om at hjælpe jøderne, så der blev vi nok lige betragtet som helte. :)

Efter en lang dag på museet tog vi hjem og begyndte forberedelserne til vore Elwyn party, hvor vi havde inviteret alle voluntørerne fra Joffihuset og fra Israelsmisionen + det løse. :) Folk var rigtig gode til at bakke op, og der var faktisk ingen af volutørerne, der meldte afbud. Anne Maria havde brugt det meste af onsdag og torsdag på at bage kage, og resultatet blev 3 forskellige kager; en amerikansk lagkage, den du ved nok kagen og cookies. Det var bare SÅ lækkert, og folk spiste også med velbehag. "Mad, halleluja, amen!"

Det Døde Hav

Selvom vi havde holdt fest torsdag aften, og at de sidste gæster først var gået kl. 3 om natten, gik vi "friskt" på arbejde fredag morgen, for vi skulle nemlig spare fridage op til at tage 3 dage til Det Døde Hav weekenden efter. Aldrig har vi prøvet at tonse så meget arbejde igennem hernede, men efter vi havde arbejdet 7 dage i streg, tog vi fredag d. 30. april afsted med kurs mod ørkenen. Selvom vi faktisk næsten ikke så solen i de 3 dage, var der meget varmt, og da vi havde valgt at tage på spa-ophold på et 5-stjernet hotel, var der nok af swimming-pool faciliteter og privat strand, hvor vi da også lige var nede at bade i det meget saltede hav.

Da det var et spa-ophold, skulle vi da også have noget wellness ud af det, så vi købte 3 poser mudder og smurte hele kroppen ind i et tykt lag, hvorefter vi gik rundt og lignede mudder monstre i 20 minutter.

Det var en meget speciel oplevelse, og det var egentlig også lidt svært at få vasket af igen, og selvfølgelig skulle det også lige begynde at regne, da vi var allebedst smurt ind. Men det kom af, og vores hud blev med et meget smukkere - eller..!? Ellers nød vi bare at slappe af og for en gangs skyld at få god mad. Så det var bare en rigtig dejlig weekend.

Tiberias

Efter 3 arbejdsdage i Jerusalem tog vi torsdag d. 6. maj en tur nordpå, for at besøge Tiberias og området omkring Genezareth sø, hvor Jesus har holdt til en stor del af hans 33-årige lange liv, prædiket og udført mange mirakler. Vi ankom omkring kl. 12, hvorefter vi gjorde noget så crazy som at leje en bil, for at tonse byen og området rundt på egen hånd. Da Emmeli var den eneste af os, der var fyldt 21, var det hende, der skulle både leje og køre bilen, mens Anne Maria ihærdigt forsøgte at følge med på et kort over byen ved siden af. Da det var 3 måneder siden Emmeli sidst havde kørt bil, og da det hvide lyn, som vi lejede, var med automatgear, gjorde det det meget svært at køre i starten, og det blev til rimelig håde opbremsninger, da bremsen tit blev forvekslet med koblingen. Oven i det var det ikke så let for Anne Maria at finde vejen ud af byen, da der faktisk næsten ikke var opgivet nogle vejnavne. Hvis man havde været en flue på væggen i starten, havde man nok fået sig et godt grin, men vi vil til vores forsvar sige, at da Emmeli og bilen først havde fundet hinanden, og da Anne Maria endelig 1 time efter havde fundet en vej ud af byen, så gik det faktisk rigtig godt, og vi er enige om, at hele turen har været en stor succes.

Vi valgte at køre nordpå rundt om søen, og det første stop på denne vej var et bådmuseum, hvor der er udstillet en ca. 2000 år gammel båd, som man har fundet i Genezareth sø. Nu kan man jo så begynde at stille spørgsmålene; hvem har båden tilhørt? Måske Jesus og hans deciple?

Vi fortsatte med 80 km/t udaf landevejen, hvorefter vores næste stop var Tabgha, som vi faktisk havde besøgt en gang før i vores allerføste weekend hernede, hvor vi besøgte Decipelskolen. Det var et glædeligt gensyn, vi fik med kirken, og hvis man skal sige lidt historisk om, hvad kirken symboliserer, så symboliserer den bespisningsunderet, hvor Jesus tog 5 brød og 2 fisk og mættede 4000 mennesker. Hvis I vil vide mere, er I mere end velkomne til at læse den allerførste blogopdatering, hvor der også er en bibelhenvisning.

3. stop var ruinbyen Capernaum. Capernarum er ofte nævnt i Bibelen, da det var i denne by, Simon Peter boede, og Jesus tilbragte rigtig meget tid i denne by og gjorde rigtig mange undere her. Det var blandt andet her, Jesus helbredte den lamme, som blev firet ned gennem taget af fire af hans venner (Mark. kap, 2, v. 1-12). Det var bl.a. også her helbredelsen af Peters svigermor fandt sted + en hel række andre undere. Capernaum er idag en ruinby og det pudsige er netop, at Jesus forudsagde, at Capernaum ville blive lagt i ruiner sammen med Betseba og Korzin, og idag er de de tre ruinbyer omkring søen (Luk. kap. 10, v. 13-16).

Herefter tog vi en tur opad Salighedsprisningernes bjerg, hvor Jesus brugte meget tid på at prædike, og resultatet af alle disse prædiker er det, vi idag i Bibelen kender som Bjergprædiken. På toppen af bjerget ligger Salighedsprisningernes kirke, som egentlig havde lukket, da vi kom, men en sød dørvagt tog os med ind, så vi lige kunne få et hurtigt kig på kirken.

Det sidste stop på vores tur om torsdagen var en græsk ortodoks kirke, som lå lidt uden for Capernaum. Denne kirke er blevet kaldt apostlenes kirke og er muligvis rejst for at mindes alle de apostle, som boede i Capernaum. Det specielle ved kirken er, at den har et meget karakteristisk, rødt tag.

Da klokken efterhånden var blevet halv seks, synes vi, det var på tide at tage ud og besøge Decipelskolen. Det var nemlig sådan, at vi havde planlagt at tage til Tiberias netop denne weekend, fordi Thomas havde fødselsdag fredag d. 7. maj. Så for at Anne Maria kunne fejre lidt af hans fødselsdag sammen med ham, lavede vi torsdag aften et totalt overraskelsesmoment, da ingen af eleverne vidste, vi ville komme. Vi spiste herefter på Decipelskolen, og brugte resten af aftenen på hygge.

Fredag startede tidligt kl. 7 om morgenen, hvor vi skulle vække Thomas med fødselsdagssang. Efter sang, gaver og morgenmad tog decipelskoleeleverne på fredagstur, hvorefter vi fortsatte vores tur rundt om Genezareth sø, denne gang kørte vi bare syd rundt om søen i stedet.

Første stop her var nationalparken Kursi. Det skulle være i dette område, hvor Jesus fordrev onde ånder ud af en mand, hvorefter han gav ånderne lov til at fare ind i nogle svin, som derefter styrtede ud over skranten og dødede (Luk. kap. 8, v. 26-39). Idag kan man se ruinerne af en synagoge, der engang var rejst på dette sted netop for at mindes denne lille historie.

Andet og faktisk også sidste stop for denne dag var den gamle by Batseba, der ligesom Capernaum idag ligger i ruiner.

Ellers brugte vi bare den sidste tid på at køre hele vejen rundt om søen og fornemme det speciele ved netop denne sø, hvor Jesus' fire første deciple var fiskere. Kl. 13 tog vi bussen hjem til Jerusalem igen, og om aftenen tog vi for første gang til Shabbathsmåltid i Joffihuset, hvilket var meget festligt.

Den sidste tid i Jerusalem

Efter vores gode tur til Tiberias, stod den på en uges arbejde, inden vi for alvor kunne holde ferie. Den sidste uge på Elwyn var god men også lidt trist, idet alle hele tiden gik og snakkede om, at nu skulle vi jo snart hjem igen. Afskeden med både beboerne og kollegaerne var lidt trist, men vi kunne jo heller ikke blive her for altid, så vi har været nødt til at sige farvel på et tidspunkt. Selvom vi så efterfølgende har taget fem ekstra dage i Jerusalem, for at kunne nå at se det sidste af det, vi mangler, er programmet alligevel blevet booket fuldstændigt op, så der har været run på de sidste par dage.

Torsdag var det egentlig meningen, vi ville tage på både Israelsmuseet med Dødehavsrullerne og på Bibelmuseet, men vi havde misforstået åbningstiderne lidt, hvilket gjorde, at vi kun nåede Bibelmuseet denne dag. Dette museeum omhandlede bl.a. den egyptiske historie, udvikligen af hiroglyfferne til moderne hebræisk, arabisk og græsk og den 1. og 2. tempelperiode i Israel. Det var egentlig mest en historisk gennemgang af tiden, hvor der hele tiden blev fortalt, hvor vi rent bibelsk befandt os.
Om aftenen tog vi ind til den gamle by, og tog til gudstjeneste i Redeemer Church, for at fejre Kristi Himmelfart, hvor Jesus fór til Himmels fra oliebjerget.

Fredag startede vi tidligt ud med at tage på Israelsmuseet, hvor Dødehavsrullerne var udstillet. Dødehavsrullerne blev i fundet i 11 forskellige grotter i Qumran-området ved Det Døde Hav. Den første rulle blev fundet i 1947 af en hyrde, der havde mistet en af sine geder. I håb om, at geden befandt sig i grotten, kastede han en sten derind, der ramte og smadrede en af de krukker, der indeholdt rullerne. Efterfølgende i årerne 1947 til 1956 dukkede der omkring 800 fragmenter op i området. Skriftrullerne stammer fra en periode fra det andet århundrede f.Kr. til det første århundrede e.Kr., og indholdet er blandt andet essæernes og andre sekters anskuelser, levemåde og reglement, bibelske tekster fra det gamle testamente og kommentarer hertil. Fundet af dødehavsrullerne er et af det største arkæologiske fund, der er blevet gjort, idet de også giver os et godt indblik i livet på Jesu tid.

Efter vores besøg på museet tog vi til den gamle by, hvor vi besøgte Getsemane Have. Dette er haven, hvor Jesus gik hen, efter han havde spist påskemåltid med sine deciple, og han opholdt sig her natten mellem skærtorsdag og langfredag. Det var derfor her Judas forrådte ham med et kys, hvorefter de romerske soldater tog ham til fange. Haven er idag beplantet med blomster og en masse oliventræer, og da træerne ser meget gamle ud, er det meget muligt, det var i et af disse træer, Judas senere begik selvmord ved at hænge sig selv.

Som det sidste denne dag tog vi til Gravhaven, hvor man har fundet en grotte, der passer meget godt med beskrivelsen af den grav, Jesus blev lagt i. Så muligvis var det her, ærkeenglen Gabriel påskemorgen viste sig for kvinderne og sagde, at Jesus var opstanden.

Idag lørdag har vi holdt fri, da det er Shabbat. Vi har fået ordnet en masse ting og er da også begyndt så småt at pakke lidt. Hvor trist.. :'/

Søndag står den på tur til Davidsbyen, som er det område, hvor kong David havde sit palads her i Jerusalem i hans regeringår fra omkring 1005 f. Kr. til 965 f. Kr.. Det var bl.a. også i denne del af byen, jødernes første tempel var placeret. Idag ligger byen og selvfølgelig templet desværre i ruiner. Tilmed har vi også planer om at tage op på Tempelbjerget, hvor jødernes andet tempel siges at have ligget. Det var bl.a. i dette tempel Jesus som 12-årig sad og underviste, og det var på den tilhørerne tempelplads, han onsdag i påskeugen fik gjort sig godt og grundig upopulær ved at rydde den for handelsfolk. Idag ligger muslimernes store Al-Aqsa moské på pladsen, så den regner vi også lige med, at skulle have et lille kig på.

Ellers skal der bare købes de sidste souvenirs, så vi kan få sendt dem hjem mandag, inden vi forlader Jerusalem - og så står den bare på ferie...

Det var vidst også nok blogopdatering for nu. Vi undskylder meget længden, men det er jo tre uger, vi skal prøve at redegøre for, så det fylder selvfølglig lidt.

I må have det rigtig godt hjemme i Danmark, indtil vi ses igen om 2 uger.